
Ung Grøn Agenda

Verden forandrer sig. Det samme gør Vejle.
Flere unge interesserer sig for klima, natur, bæredygtighed og den fremtid, vi sammen skal leve i. Men det kan være svært at vide, hvor man skal starte.
Måske har du en idé, du gerne vil føre ud i livet. Måske leder du efter et fællesskab. Eller måske er du bare nysgerrig på, hvordan du kan være med til at gøre en forskel.
Det er netop derfor, Grøn Agenda er blevet til.
Mere info
Om Grøn Agenda
Hvad er det?
Et nyt fællesskab for unge i Vejle, som ønsker at være med til at skabe en grønnere og mere bæredygtig fremtid gennem fællesskab, idéer og handling.
Hvem står bag?
Grøn Agenda er et initiativ under Grønt Forum i Vejle Kommune og udvikles i samarbejde med unge, lokale fællesskaber og relevante samarbejdspartnere. Projektet har fået økonomisk støtte fra Udvalget for lokalsamfund og nærdemokrati.
Hvem er det for?
Unge i Vejle og omegn, der har lyst til at møde andre unge, udvikle idéer, skabe aktiviteter eller engagere sig i den grønne omstilling.
Hvad kan man være med til?
Fællesspisninger, workshops, naturaktiviteter, byudvikling, kreative projekter, arrangementer og nye initiativer skabt sammen med andre unge.
Hvornår foregår det?
Grøn Agenda starter i efteråret 2026 og udvikles løbende sammen med de unge, der er en del af fællesskabet.

