start på hovedindhold

Grønt Forums fællesskab

Grønt Forum er et fællesskab og en platform for lokale borgere og ildsjæle i Vejle kommune. Vores mål er at udbrede den grønne omstilling og understøtte Vejle Kommunes Klimamål ved at sætte gang i lokal handling.

Vær med i vores netværk og mød andre grønne ildsjæle

Grønt Forum er for dig, der sprudler af gode klima-, natur- og miljøvenlige idéer, og som ikke er bange for at sætte handlinger bag ordene. Grønt Forum er et uformelt, innovativt og inspirerende frirum, hvor du kan finde sparring og hjælp til at give dine visioner vinger.

I Grønt Forum kan du:

  • Være med i et fællesskab der repræsenterer mere end 150 foreninger, virksomhed og institutioner og mere end 400 borgere fra Vejle kommune der interesserer sig for den grønne omstilling på natur-, miljø- og klimaområdet.
  • Deltage i netværks- og inspirationsarrangementer hvor vi mødes forskellige steder i kommunen, besøger inspirerende projekter, udveksler erfaringer og diskuterer udfordringer og relevante løsninger.
  • Få hjælp til at komme i gang med lokale grønne aktiviteter eller projekter og få hjælp til at søge midler til at realisere dem.
  • Få hjælp til at starte et nyt fællesskab omkring lokal grøn handling.

Om grønt Forum

Grønt Forum møder borgerne dér, hvor de er, og skaber rum for, at flere kan tage del i den grønne omstilling. Gennem inspiration, projekter og konkrete aktiviteter gør vi det lettere at handle grønt i hverdagen.

Grønt Forums sekretariat er en del af Teknik og Miljøforvaltningen i Vejle Kommune. Sekretariatet skal understøtte borgernes idéer og projekter og omsætte Vejle Kommunes klimaplan ​til borgernær klimahandling. Vi arbejder sammen med borgere, lokalråd, foreningsliv, forvaltninger og organisationer i hele kommunen.

Kontakt Grønt Forum